PAVA Centre der rustbeskytter

Om PAVA
klik her


Send mail
klik her

 

 

Rustgaranti - er denne garanti god for dig som bilejer ?

Rustgaranti,bliver skaden dækket

Bliver en skade som denne dækket af din bils "rustgaranti" ?
Læs teksten her på siden og vurder selv.

 

Alle biler, der bliver markedsført i Danmark, leveres med en garanti mod gennemtæring i bilens karosseri og undervogn i en længere årrække - en garanti som ofte ( eller rettere : altid ) kaldes "rustgaranti".

Her i foråret 2017 har der i "Ankenævn for biler” været behandlet en sag om ”dækningsgraden" i en "rustgaranti". Skaden var en såkaldt "sealerskade" - altså en skade hvor fugen ved den ombukkede kant på en forklap var gået løs med rust i kanten af den nævnte karosseridel til følge.

Da der ikke var tale om en direkte gennemtæring af pladen - men "kun" rust mellem pladelagene i den ombukkede kant, blev sagen afvist, og kunde må selv betale for udbedring af skaden.

Denne afgørelse har fået flere til at udtale "rustgaranti er intet værd" ( underforstået for bilejeren ).

Ja, garantien er god nok - blot den "læses" og anvendes efter den tekst der gælder for den pågældende garanti, for den bilmodel der er tale om.

Problemet er jo at såvel bilejeren som en stor del af autobranchen benytter ordet "rustgaranti", og derved omfatter denne garanti som en garanti der dækker al rust i bilens karosseri og undervogn, uden skelen til hvordan denne skade fremkommer.

Bilejeren ( og andre ) forventer at såvel overfladerust, rust i kanter og samlinger og egentlige gennemtæringer er dækket af bilforhandler / bilimportør / bilfabrik.

Ved at gennemlæse garantibetingelser vil det stå klart at det "kun" er indefra kommende gennemtæringer der vil være dækket af vognens fabriksgaranti ( det er her ikke muligt at komme ind på specielle forhold for det enkelte bilmærke - det nævnte er ment som generelle forhold ).

Overfladerust og rust i kanter og samlinger vil i de fleste tilfælde være henvist til den "normale garanti" på 24 mdr., eller måske med en forlængelse på lak til eksempel 3 år, hvilket jo er væsentlig kortere end de måske 12 eller helt op til 30 år som de "garantier mod gennemtæring" der tilbydes her i landet.

Kravet om "garanti mod gennemtæring" opstod i 80'erne i forbindelse med "Nordisk Anti Rust Kodex" som et krav fra billistorganisationer. Kravet var i første omgang en garanti på 6 år - et tidsrum der løbende er justeret op.

At garantien efterfølgende over tid er blevet kaldt "rustganati", og bilejere i henhold til ovenstående har fået opfattelsen af at al rust på / i bilen dækkes er kun beklageligt - beklageligt idet det kan være med til at stille autobranchen i et særdeles dårligt lys.

Velkommen på landets PAVA Centre til en supplerende undervognsbehandling - det er det eneste sikre for "langtidsbeskyttelse" af din investering.